LGBT+ i litteraturen

Ofte læser vi – bevidst eller ubevidst – bøger med personer, der ligner os selv. Men litteraturen er god til åbne vores øjne for andre måder at leve på. Det hjælper os til at udvide vores horisont og til at forstå andre mennesker.

I 2020 afholdes Copenhagen Pride ikke som sædvanligt med fest og farver i Københavns gade, men med anderledes og mindre markeringer af Pridens budskab om at skabe en verden hvor enhver skal kunne elske og leve – frit og i tryghed.

Vi bruger Copenhagen Pride som anledning til at sætte fokus på de mange gode bøger med LGBT+-tema der findes til både børn, unge og voksne.