RB Digital - engelske magasiner på nettet

Adgang
Fri adgang
RB Digital giver adgang til over 350 hovedsageligt engelsksprogede e-tidsskrifter. Desuden er der en håndfuld danske titler. Udvalget består både af populære ”bladre-magasiner” og mere hardcore fagtidsskrifter og spænder bredt fra The Economist og Popular Science til National Geographic, Cosmopolitan, Country Living og Rolling Stone.

Bibliotekspakken består af 343 af de mest populære magasiner.
Nyeste udgave af et magasin udkommer på RBdigital samtidig med den trykte version.
Der er ikke loft på antal af udlån. Læs så mange du har lyst til.

Kort vejledning
Få adgang til bibliotekspakken via dit biblioteks hjemmeside. Der er fri adgang fra biblioteker med abonnement. Hjemmefra logger man ind med cpr. og pinkode.
Find det magasin du gerne vil læse og gå til checkout
For at vælge magasinet og efterfølgende læse det på PC eller en mobil enhed, skal man oprette en profil. Profilen er en mailadresse og et password. Efter login kan magasinet læses direkte på skærmen. Samme login skal bruges hvis man også vil læse eller downloade de valgte magasiner til en mobil enhed.


Sådan læser du dine magasiner offline via mobile Apps

Med appen ”RB Digital for Libraries” kan du downloade magasiner til din mobiltelefon eller tablet - hent appen i App Store eller Google Play. I appen kan du logge ind med din RB Digital-konto, og de magasiner, du har lånt i din browser, bliver automatisk overført til appen. Du kan også søge nye magasiner frem i appen og downloade dem til din enhed.

Man skal være online mens tidsskrifterne hentes, men efterfølgende kan de læses offline. 

Følgende kan bruges til RB Digital: PC, Mac, iPhone, iPad, Android, Kindle Fire/Fire HD, Nook HD/HD+, Windows 8 og Blackberry Playbook