Rasmus Brun Pedersen
Rasmus Brun Pedersen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
0 kr.
Lokalitet
KulturHotellet
Hovedgaden 10
8410 Rønde
Arrangører
Biblioteket i Rønde, KulturHotellet i Rønde
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Ruslands invasion af Ukraine – baggrund, forklaringer og konsekvenser

29.03.22
Få et indblik i den russiske invasion af Ukraine og betydningen for den europæiske sikkerhedspolitik, når lektor i international politik, Rasmus Brun Pedersen, holder foredrag på KulturHotellet i Rønde.

Ruslands invasion har rystet den sikkerhedspolitiske situation i Europa og kommer til at præge udviklingen i de kommende år. Aftenens oplæg sætter fokus på baggrunden for den russiske invasion og sætter den ind i den bredere udvikling, vi har set i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden midten af 1990’erne.

Rasmus Brun Pedersen giver i sit oplæg tre forskellige nøgler til at forstå den russiske invasion. Samtidigt gives der et overblik over de kort og langsigtede konsekvenser for NATO, EU og Danmark samt den fremtidige stormagtskonkurrence.

I løbet af aftenen vil der også være tid til at stille spørgsmål.

Rasmus Brun Pedersen er lektor i international politik ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Foredraget er arrangeret af Syddjurs Bibliotek og KulturHotellet.