Bibliotekets digitale tilbud til skole-elever og studerende

Sommerferien er slut og rigtig mange - både skoleelever og studerende - er på vej tilbage til skolebænken. Og så er det godt at huske, at biblioteket står klar til at hjælpe.

Af Dennis S.V. Kristensen

De fleste ved, at man kan låne bøger på biblioteket om alt fra fysikkens grundregler til den amerikanske borgerkrig, men vidste du, at der også er rigtig meget digitalt indhold?

Vel at mærke indhold, der allerede er faktatjekket, så du ikke kommer til at falde for fake news og AI-genereret indhold i en sær afkrog af internettet.

Se hele tilbuddet her: Online tilbud | Syddjurs Bibliotek

Eller start med udvalgte digitale tilbud herunder

 

Faktalink | Syddjurs Bibliotek
Artikler om samfundsrelevante og historiske emner. Med links og kildehenvisninger.
Målgruppe: Folkeskolens ældste elever og elever på ungdomsuddannelser.
For mellemtrinnets elever findes Faktalink Light.

Forfatterweb | Syddjurs Bibliotek
Forfatterleksikon over danske og udenlandske forfattere som omfatter både nulevende og afdøde forfattere.
Målgruppe: Folkeskolens ældste elever og elever på ungdomsuddannelser.

Seismo | Syddjurs Bibliotek
Seismo er et nyhedsmedie til unge, som formidler dagsaktuelle nyheder kort, præcist og letlæseligt.
Målgruppe: Folkeskolens ældste elever og elever på ungdomsuddannelser.

Historiens Verden | Syddjurs Bibliotek
Stor artikel- og kildedatabase til verdenshistorien.
Indeholder desuden Litteraturens verden.
Målgruppe: Folkeskolens ældste elever og elever på ungdomsuddannelser.

Tidsskrift.dk | Syddjurs Bibliotek
Det Kgl. Biblioteks portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst.
Målgruppe: Elever på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser.