- Tid
- 13:00 - 16:00
- Sted
- Kulturgrunden
- Adresse
-
Tingvej 18
8543 Hornslet
Danmark
Byg en flagermus med lysende øjne. Byg en kastanjetrold med motor, som kan hoppe rundt på bordet. Eller sæt fantasien i sving og byg dit helt eget kastanjedyr, der kan noget særligt. Tag gerne dine egne kastanjer med.
At bygge kastanjedyr er hyggeligt i sig selv, men ved at kombinere naturmaterialerne med elektronik-komponenter bliver de velkendte kastanjer til moderne hjemmelavet legetøj.
En kastanjetrold er sød, men når den får en vibrationsmotor fra en mobiltelefon under maven, bliver den også til et nærmest levende dyr, der brummer hen over bordet.
Og byggeaktiviteten bliver yderligere til et eksperiment med at få simple elektroniske kredsløb til at fungere. Måske virker det i første forsøg. Måske virker det ikke. Ved at prøve sig frem og lære af sine fejl får man styr på, hvordan elektronikken fungerer og hvordan man kan få sit elektroniske kastanjedyr til at gøre som man vil.
Vi arbejder med kolde kredsløb – det vil sige uden brug af loddekolbe og dermed uden risiko for at brænde sig.
Fra 7 år.