-
-
- 19:00 - 21:00
-
- Kom-Bi
-
Nyvej 3
8543 Hornslet
Danmark
- I samarbejde med
-
- Kulturgrunden
- Kom-Bi
På en rejse til Norge sammen med sine veninder og sine 3 døtre reflekterer Amy over ny og gammel kærlighed, parforholdets vildveje og det følelsesmæssigt opslidende liv som splittet og sammenbragt familie.
Ud af det vokser en vidtforgrenet fortælling om deres venskabs styrker og sårbarheder og om kærlighed: Den man mister, den man fravælger, og den man gerne vil kæmpe for.
”Mod midnatssolen” er en roman om venskabets kraft, om moderne familieformer og de fortællinger, der spirer frem, når forestillingen om kernefamilien er brudt sammen. Den handler om at blive synlige for hinanden og finde hjem på et sted og i en familie.
Om Dy Plambeck:
Dy Plambeck er født i 1980 og opvokset ved Buresø i Nordsjælland. Hun er
blevet karakteriseret som en af sin generations mest talentfulde og originale forfattere. Hun er desuden kendt for sit store samfundsengagement som debattør og skribent for bl.a. Weekendavisen, Politiken og Information.
Hun debuterede i 2005 med digtsamlingen Buresøfortællinger. Siden er romanerne Texas’ rose (2008), Gudfar (2011), Mikael (2014), Til min søster (2019) og Mod midnatssolen (2024). Dy Plambeck har også skrevet børnebøgerne Drømmehøjen (2008) og Os fra Blomsterkvarteret 1-12 (2011-2015).
Foredraget er støttet at Statens Kunstfond.