Fællesskab

Mennesket er genetisk kodet til at søge fællesskabet, men hvor meget det egentlig betyder for os opdager vi måske først, når vi bliver afskåret fra det. Det opdagede vi sidste forår, hvor meget af vores sociale omgang blev begrænset til digitale møder og fællessang hver for sig da Corona lukkede landet ned. I januar og februar 2021 vil Syddjurs Bibliotek sætte fokus på fællesskabets mange aspekter. 

Litteraturanbefalingerne er flyttet til vores digitale platforme, hvor du kan finde inspiration til gode bøger om fællesskab. Og så skal I ikke snydes for en god oplevelse, som kan opleves alene eller sammen med andre, men på Coronasikker afstand, når vi præsenterer udstillingen ”Smittende humor”: Coronapandemien set gennem 20 danske bladtegneres øjne i vinduerne på Maltfabrikken.

Udstillingen kan opleves frem til den 21.2.2021.