Naboskab på Filmstriben
Filmstriben har nemlig samlet en række film under overskriften “Bag hækken – historier om naboskab”, hvilket passer perfekt til efterårets tema på Syddjurs Bibliotek.
Af Dennis S.V. Kristensen
Denne efterårssæson dykker vi på biblioteket ned i temaet naboskab. For hvad vil det egentlig sige at være nabo? Er det en kilde til fællesskab og tryghed – eller til fnidder, konflikter og irritation over hækken?
Og heldigvis er vi ikke alene om at udforske emnet. Filmstriben har nemlig samlet en række film under overskriften “Bag hækken – historier om naboskab”. Her bliver hverdagens små gnidninger, nysgerrige blikke og mærkelige vaner til rørende dramaer, morsomme intriger – og nye venskaber.
Samlingen byder på både rørende, morsomme og tankevækkende film, der viser, hvor meget naboskab kan betyde – både når det fungerer, og når det ikke gør.