Livestreaming: Tal, tilfældigheder og tipping points

Er afholdt
Livestreaming - Tal, tilfældigheder og tipping points
OFN:AU
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag direkte fra Aarhus Universitet.
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Kulturloft
I samarbejde med
Kulturloft
Adresse

Maltvej 12
8400 Ebeltoft
Danmark

Foredrag med statistiker Susanne Ditlevsen

Når salget af cykelhjelme stiger er der flere cykelulykker. Ergo er det farligt at køre med cykelhjelm! Eller er det nu også det? En sammenhæng betyder ikke, at der også er en årsagssammenhæng. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik har spillet og spiller også en meget vigtig rolle i at forstå og afdække hvordan verden hænger sammen. Mange videnskabelige opdagelser er først blevet gjort udelukkende ved at undersøge statistiske sammenhænge – og først senere er de underliggende årsager blevet opdaget og forstået.

Kom og hør professor i statistik Susanne Ditlevsen fortælle om statistikkens heldige og mindre heldige historier – fra sømænd med skørbug, til børnedødelighed på fødselsklinikker, en teknisk fejl i en rumfærge der havde fatale konsekvenser og mulig racisme i amerikansk politi.

I foredraget vil du også høre om Susannes egen forskning – fx om matematikken bag ‘tipping points’ og hvordan man vha. statistik kan forudsige sandsynligheden for at Europas varme havstrøm vil kollapse i dette århundrede.

Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet. I Ebeltoft arrangeres visningen i samarbejde mellem Syddjurs bibliotek BMA Maltfabrikken og Kulturloft Ebeltoft. Der er fri entré til foredragene.