Camilla Bechsgaard (Pressefoto)
Voksen

Camilla Bechsgaard: Familiefred

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Entré: 95 DKK
Sted
Kulturloft
Maltvej 12,
8400 Ebeltoft
Foredrag om konflikter og brud mellem i familien - mellem voksne børn og deres forældre eller søskende.

Hvordan bevarer man den gode kontakt i sin familie, når spidse bemærkninger og uforløste følelser bliver ved med at spænde ben for samværet? Og hvordan er det muligt at komme videre i livet, når konflikterne indimellem bliver så svære at løse, at nogen vælger at trække sig – måske i årevis eller for altid?  

I dette foredrag sætter psykolog Camilla C. Bechsgaard fokus på konflikter og brud i familien -både de helt almindelige uoverensstemmelser, som mange familier kæmper med, og de mere alvorlige, hvor der er betydelige sår fra fortiden, fastlåste mønstre og ofte manglende kontakt. 

Mange kender til familiefødselsdage med dårlig stemning, søskenderoller der stadig hænger ved fra barndommen, eller forældre og voksne børn, som gang på gang ender i de samme diskussioner uden at kunne finde hinanden. Andre lever med langt sværere konflikter, hvor relationen er blevet så belastet, at kontakten er brudt – eller kun opretholdes med stor smerte og anspændthed. 

Foredraget handler om, hvorfor familiekonflikter kan være så svære at løse, hvorfor gamle mønstre lever videre langt ind i voksenlivet, og hvorfor netop familien ofte rammer os stærkere end andre relationer. Der sættes også fokus på svigerfamilier, loyalitetskonflikter, skyldfølelse, afstand og sorg- både hos dem, der vælger kontakten fra, og dem, der bliver valgt fra. 

Med udgangspunkt i psykologisk viden og mange års erfaring med familiedynamikker giver foredraget et nuanceret blik på, hvad der sker mellem mennesker i tætte relationer - og hvordan man kan begynde at forstå konflikterne på en ny måde.  

Med indsigt og forståelse, også af den andens perspektiv, kan det blive muligt at starte dialogen fra et nyt ståsted, der kan give plads til mere kontakt, mindre fastlåsthed og nye måder at være familie på.