Det bæredygtige liv - med Maj My Humaidan

Maj My Humaidan (Fotograf: Camilla Jørvad)
Foredrag og samtale med Maj My Humaidan
Date
Tid
16:00 - 17:30
Sted
Støbesalen
I samarbejde med
  • Det grønne LAB
  • Maltfabrikken
Adresse

Maltvej 8
8400 Ebeltoft
Danmark

Forfatter og samfundsdebattør Maj My Humaidan har med sit nye kampskrift BLØDT endnu en gang pustet til debatten om det meningsfulde liv. I et åbent og nærværende foredrag – med god tid til spørgsmål fra publikum – deler Maj My sit blik på, hvor håbet kan findes i en verden, der ofte føles hård. Og hvorfor det netop nu er vigtigere end nogensinde at kende sine egne værdier, når alting omkring os forandrer sig med lynets hast.

Med sine to bestsellere, Ærø Manifestet og BLØDT, har Maj My ikke kun sat gang i samtaler rundt om middagsbordene – men også på Christiansborg. For kan man tillade sig at mærke efter og indrette et liv, der føles godt? Hvad koster det samfundet, hvis flere vælger den vej – og endnu vigtigere: Hvad er prisen, hvis vi fortsætter som nu?

Kom og hør Maj My fortælle levende og med humor om at skabe mening i en tilsyneladende meningsløs tid – og om, hvordan man med enkle greb kan få mere overblik og overskud i hverdagen.

Om Det Grønne LAB
Arrangementet afholdes som en del af Det Grønne LAB på Maltfabrikken. ​Det Grønne Lab er støttet af NRGI og Syddjurs kommune. Arrangementer i Det Grønne LAB er gratis og åbne for alle med interesse i grønne virksomheder, iværksætteri og bæredygtighed.