Museum Østjylland
Voksen

Arkæologernes arbejdsår 2025

Tid
19:00 - 21:00
Price
Entré: 85 DKK
Sted
Biblioteket i Rønde
Skolevej 12 8410 Rønde
Hør arkæologerne fra Museum Østjylland fortælle om et begivenhedsrigt arbejdsår.

Museum Østjylland byder traditionen tro indenfor til foredraget Arkæologernes arbejdsår, hvor museets arkæologer ser tilbage på et begivenhedsrigt 2025.

Publikum får et levende indblik i årets mange udgravninger og undersøgelser – og ikke mindst i de fascinerende fund, som museets engagerede arkæologer og samarbejdspartnere har gjort.

Tag i foredraget med til Bjødstrup og Hoed, hvor museet har bistået Slots- og Kulturstyrelsen ved restaureringen af to storstensgrave fra bondestenalderen.
Hør blandt andet også om undersøgelser ved solcelleparken ved Albøge, om tykke middelalderlige kulturlag fra Randers by og om en jernalderboplads ved Hornbæk.

Som altid har de ihærdige detektorførere bidraget med en perlerække af fund fra både oldtid og middelalder – og nogle af de mest spændende genstande bliver vist frem i løbet af aftenen.

Der serveres kaffe og te.
Kage kan tilkøbes.