-
-
- 19:00 - 21:00
-
- Kulturloft
-
Maltvej 12
8400 Ebeltoft
Danmark
- I samarbejde med
- Museum Østjylland
Tag i et foredrag med på en oplevelsesrig rejse til Siam, et mystisk land langt væk fra Danmark. I dag kender vi landet som Thailand, men for 100 år siden hed det Siam. En fjern og eksotisk destination, som kun meget få danskere var heldige at opleve.
En af dem var Rasmus Havmøller, der oprindeligt kom fra Egsmark ved Ebeltoft. Havmøller havde fået arbejde ved ØK, Det Østasiatiske Kompagni, i Siam, og her skulle han som skovfoged ind i junglen på jagt efter det grønne guld – træsorten teak!
Siam var et af de steder, hvor unge eventyrlystne danskere i begyndelsen af 1900-tallet kunne arbejde for det hæderkronede danske selskab Ø. K.
Rasmus Havmøllers liv i Siam var dog meget mere end jagten efter det populære teaktræ. I næsten 30 år arbejdede han med alt fra skovarbejde og tinmine-industri til salg af cement.
Havmøller var også en dygtig og passioneret jæger, og ikke mindst var han et familiemenneske. Han fandt kærligheden i Siam og giftede sig med den lokale kvinde Boon Sri. De stiftede familie i Siam og rejste senere tilbage til Ebeltoft.
Det er arkivar og historiker Martin Mauritzen, der for en aften sender alle på en rejse tilbage til Siam og en mands oplevelser i begyndelsen af det forrige århundrede.
Gratis for medlemmer af Museumsklubben - alle skal dog have en billet.