Læsekredsaften og tilmeldning til læsekredse

Sæsonstart for læsekredse på biblioteket

25.07.18
Til september starter en ny sæson for læsekredsene på Syddjurs Bibliotek. Der er stadig ledige pladser.

Sommeren er godt i gang, men før vi får set os om, banker efteråret på igen. Det er nu ikke så skidt endda, for hermed starter også en ny sæson for Syddjurs Biblioteks læsekredse. En læsekreds giver mulighed for at dele sine læseoplevelser med andre, og til at diskutere det, man har læst. Og så er det hyggeligt!

Syddjurs Bibliotek har læsekredse på bibliotekerne i Rønde, Ebeltoft, Hornslet og Kolind. I år er der oprettet endnu en læsekreds i Rønde. Der er stadig 3 læsekredse i Ebeltoft.

I læsekredsen mødes man cirka en gang om måneden, og diskuterer udvalgte bøger. Biblioteket skaffer bøger, anmeldelser og andet baggrundsmateriale og sørger for, at der er kaffe og te på kanden til møderne.

Ledige pladser
Der er allerede mange faste medlemmer af læsekredsene, men der er stadig enkelte pladser.  Deltagere fra sidste sæsons læsekredse, som har tilkendegivet et de ønsker at fortsætte, behøver ikke at tilmelde sig igen.

Har man lyst til at mødes med andre til en hyggelig og inspirerende snak om bøger, gælder det blot om at tilmelde sig på sit lokale bibliotek.

Når tilmeldingen er bekræftet, vil man fra midt i august kunne hente den bog, som er emnet for snakken ved læsekredsens første møde.

Sæsonens første bøger er valgt med største omhu af bibliotekarer fra Syddjurs Bibliotek.

Kræs for Læsekredse
Som noget nyt i år inviterer biblioteket indenfor til en læsekredsaften. Her vil læsekredsene blive introduceret for bibliotekets mange tilbud til læsekredse og nye tiltag vil blive præsenteret. Der vil også være mulighed for at finde sammen med en eksisterende læsekreds eller stifte en ny læsekreds.

Læsekredsaftenen afholdes tirsdag d. 11. september kl. 18.30-21 på Rønde Bibliotek. Arrangementet er gratis. Der vil blive serveret lidt let at spise og drikke på aftenen, hvorfor tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig til læsekredsaftenen her.

Læs om Syddjurs biblioteks læsekredse og tilmelding hertil længere nede.

Velkommen til en ny læsekredssæson!
 

Oversigt over læsekredse, tilmelding og opstart

Ebeltoft Bibliotek
Mandage kl. 14:00 (optaget):
Mødes første mandag den 10. september, hvor der læses Pia Fris Laneth ”Lillys Danmarkshistorie”.
Mandage kl. 18:30: Mødes første gang mandag den 17. september, hvor der læses Kirsten Thorup ”Erindring om kærligheden”.
Torsdage kl. 18:30: Mødes første gang torsdag den 13. september, hvor der læses Jón Kalman Stefánsson ”Fisk har ingen fødder: en slægtshistorie”
Tilmelding: Ebeltoft Bibliotek på tlf. 87 53 57 10 eller khede@syddjurs.dk

Rønde Bibliotek
Mandag kl. 18:00 (optaget):
Mødes første gang mandag den 10. september, hvor der læses Johannes V. Jensens ”Kongens fald”.
Onsdage kl. 19:00: Mødes første gang onsdag den 19. september, hvor der læses Leonora Christina Skov ”Den, der lever stille”.
Tilmelding: Rønde Bibliotek på tlf. 87 53 51 60 eller jn@syddjurs.dk

Hornslet Bibliotek
Tirsdage kl. 19:00:
Mødes første gang tirsdag den 4. september, hvor der læses Thorstein Thomsen ”Frk. Narvik”.
Tilmelding: Hornslet Bibliotek på tlf. 87 53 56 70 eller hsh@syddjurs.dk

Kolind Bibliotek
Onsdage kl. 18:30:
Mødes første gang onsdag den 5. september, hvor der læses Jesper Wung-Sung ”Den anden gren”.
Tilmelding: Kolind Bibliotek: 87 53 57 80 eller khede@syddjurs.dk