Poul Henning anbefaler: Pigen under jorden

26.02.19
Pigen under jorden er første bog i en ny engelsk krimiserie med arkæologen Ruth Galloway.

Ruth arbejder som biologisk antropolog ved universitetet i Norfolk. Men desuden assisterer hun politiet, når de finder mistænkelige knogler i forbindelse med deres efterforskning, hvilket de åbenbart ofte gør.

Og det er via dette samarbejde hun jævnligt møder politimanden Nelson. Umiddelbart en noget anden type end Ruth, men alligevel opstår der gradvis en vis gensidig tiltrækning mellem de to. I det hele spiller romanen meget på kontrasten mellem det intellektuelle, alternative universitetsmiljø og så de mere kontante politifolk.

Der er indtil videre kommet tre bøger på dansk i serien med Ruth Galloway, og flere er på vej. Så holder man af en klassisk engelsk krimi med en nervepirrende historie og masser af underspillet britisk humor, er disse romaner et godt bud.

Materialer