Poul Henning anbefaler: Gensyn med hippieruten

09.11.18
Tilbage i 1977 rejste Thomas Ubbesen som 21-årig til Indien via det, som dengang blev kaldt hippieruten.

Ned gennem Tyrkiet og Iran til Afghanistan og Indien Man rejste meget primitivt på tomlen eller med billige busser fra Istanbul. Mange rejste ud for at opleve Østens mystik eller måske især nyde godt af den nemme adgang til alskens euforiserende stoffer.

40 år er gået og i 2017 forsøger Ubbesen at gentage turen på de samme rejsebetingelser. Og det har han skrevet en vældig spændende bog om.
Bogen følger to spor – dels beskriver han sine oplevelser dengang og dels hører vi om hans oplevelser og betragtninger i dag. Meget er forandret i de 40 år der er gået. Ubbesen kredser især meget om, hvorvidt verden er blevet et bedre sted at leve siden hans første tur.

Desværre virker han ikke overbevist om det er tilfældet. Det er som om, der er blevet mere af alting – mere rigdom og mere fattigdom samt ikke mindst rigtig mange flere mennesker. 

Materialer