Lisbeth anbefaler: Monica Z

16.04.18
Hvis du kan lide jazz-evergreens, svensk lethed og historiske tidsbilleder vil jeg anbefale at se filmen Monica Z instrueret af Per Fly og med den fantastisk talentfulde Adda Magnason i hovedrollen.

Det gør jeg, fordi filmen er så fuld af den lækreste musik, og fordi den giver et superfint portræt af den svenske jazz-sangerinde Monica Zetterlund.

Derudover giver den et levende billede af en tid, hvor det intellektuelle miljø var iført brune rullekravebluser, højt hår og hornbriller, hvor det var banebrydende at ”jass” kunne synges på svensk og forargeligt at en kvinde valgte en usikker karriere fremfor familielivet. Alt sammen krydret med en fin sidehistorie om Monica Zetterlunds turbulente kærlighedsliv.

Filmen kan også ses på Filmstriben.

Materialer