Bøger til læseklubben

På mange biblioteker er det muligt at mødes om bøger og læseoplevelser. I nogle læseklubber er bibliotekaren med og i andre ikke. Hør dit eget bibliotek om, hvordan deres læseklubber
er skruet sammen. Men uanset form er læseklubben et sted, hvor du kan møde andre og tale om litteratur. Ikke for at blive enige eller nødvendigvis at analysere bogen i alle detaljer. Men for at dele læseglæde, for at blive inspireret og for at få et mere nuanceret billede af den bog, du har læst ved at høre, hvordan andre har oplevet den.

Hvorfor en læseklub?
Der er flere grunde til, at læseklubber er populære, men en af de helt centrale er, at en læseklub tilfredsstiller to helt fundamentale behov i os: behovet for
at være alene og behovet for at være sammen med andre. Og til det formål er bogen perfekt: Man kan være alene, mens man læser – og bagefter kan man dele sin læseoplevelse med andre. I en læseklub møder du nye mennesker, bliver præsenteret for andre tanker og ideer, får en dybere indsigt via læsning og drøftelse af teksten og bliver enten inspireret eller irriteret af at høre om andres læseoplevelse af den samme bog. Al litteratur handler om relationer mellem mennesker, så at læse skønlitteratur er et vigtigt bidrag til et fællesskab og et vigtigt bidrag til, at vi kan forstå de ting, der foregår omkring os.

Skal jeg vide meget om litteratur for at være med?
Nej, ikke nødvendigvis. Nogle klubber sætter fokus på smalle forfatterskaber eller specifikke genrer, og her kan en vis litteraturmæssig forudsætning være en fordel. Men der er også læseklubber om lettere romaner eller om oplevelsen af bogen frem for dybdegående litterær analyse.

Hvor mange skal vi være?
Som ved al god debat handler det om balance. Færre end fire, og I kan risikere hurtigt at løbe tør for stof. Flere end ti, og I risikerer at sidde for længe og vente på at komme til orde. Skal det styres eller skal vi bare byde ind?
En vis styring er en fordel, så alle kan komme til orde. I mange læseklubber er der en ansvarlig, der sørger for det praktiske og styrer debatten. De fleste læsekredse følger en bestemt læseplan, hvor medlemmerne på skift vælger de bøger, de læser. Ordstyreren kan være en fast person eller den, som har valgt bogen.

Hvad skal jeg tale om?
Fortæl om din oplevelse med bogen. Vær gerne konkret og kom med eksempler, så de andre får et billede af, hvad du ser for dig. Husk på, at det ikke handler om at finde det rigtige svar men om, hvad du oplevede, da du læste bogen.

Mulige spørgsmål til at tale ud fra:
Hvad fik den dig til at tænke på?
Hvad følte du, da du læste den? Og hvorfor? Hvilken stemning satte den dig i?
Fik du den læst færdig? Hvis ikke, hvad fik dig så til at gå i stå?
Minder den dig om andre bøger? På hvilken måde?
Hvad er det, der står klarest i din hukommelse, efter at du har læst den?
Hvad kunne du bedst/mindst lide ved bogen?
Hvis du skulle anmelde den og give den stjerner, hvor ville den så lande?
Hvem ville du anbefale den til? Konkret person og hvorfor?

Persontegning
Persontegningen i en bog er rigtig afgørende. Tænk f.eks. på en krimi – står gerningsmanden klart for dig, når vedkommende bliver afsløret? En persontegning handler både om ydre karakteristika som hårfarve, højde, beskæftigelse, tilknytning til andre personer i bogen. Og om indre karakteristika som persontype, psykologi og adfærd.
Er personen nuanceret beskrevet eller en kliché?
Stemmer det, forfatteren beskriver personen som overens med det, personen gør?
Hvis en mand bliver beskrevet som jaloux, agerer han så også jaloux?
Er forfatteren god til at beskrive sine personer?
Kan du huske dem fra hinanden?
Er der nogen personer, du ikke kan lide? Hvorfor – helt konkret?
Er persongalleriet passende til historien eller er der nogen, forfatteren glemmer undervejs?
Hvordan er hovedpersonen? Hvilken type menneske?
Kan du sætte dig ind i hovedpersonens tankegang?
Kan du lide hovedpersonen?

Handling
Handlingen er den fortællemæssige fremdrift i historien. Det, der bringer personerne fra A til B. De sidehistorier, der kan være med til at gøre fortællingen kompleks. En handling kan f.eks være lineær og fortælle tingene i kronologisk rækkefølge. Eller ikke-lineær og have indsatte tilbageblik eller parallelle handlingsforløb.
Hvilken handlingsmæssig struktur har bogen?
Hvad gør strukturen for historien?
Er bogen for lang? Hvad ville du have skåret fra, hvis du havde skrevet bogen?
Eller for kort? Hvad synes du mangler?
Husker forfatteren at binde fortællemæssig sløjfe på alle ting i historien?
Slutter bogen tilfredsstillende? Slutter den der, hvor den skulle slutte?
Hvis bogen er del af en serie, giver slutningen så lyst til at læse det næste bind?

Sprog
Sproget er historiens byggesten. For nogen er et dårligt sprog nok til at bogen bliver lagt væk. For andre er sproget ikke så vigtig for handlingen. Sproget kan være bevidst minimalistisk. Og enkelt. Eller ekvilibristisk og
flamboyant og overdådigt og ordrigt. Nogle bøger er fortalt i nutid. I hovedsætninger. Uden mange adjektiver, der beskriver farver, stemninger, omgivelser. Andre har lange beskrivende
afsnit om feks naturen eller det miljø, personerne færdes i. Sproget kan være letløbende, knudret, tungt, hoppende, anstrengende, fejlbehæftet, elegant.
Hvilket sprog har bogen? Har du tænkt over det, mens du læste?
Hvordan ville du beskrive sproget?
Er forfatteren god til at skrive dialog? Prøv at læs et afsnit op og hør, hvordan det lyder. Ville man tale sådan i den virkelige verden?
Find et afsnit i bogen, som du særligt godt kan lide eller særligt synes er irriterende.
Læs det op og hør, hvad de andre siger.
Hvorfor tror du, at forfatteren har valgt at skrive på den måde?
Hvis du har læst andet af den samme forfatter, er det så karakteristisk for forfatterskabet?

Skæve vinkler
Hvis debatten om bogen trænger til en anden vinkel, så overvej at spørge om:
Sælger forsiden og bagsideteksten bogen? Ville du have valgt bogen, hvis den ikke var i læseklubben?
Hvis du skulle skrive bagsideteksten, hvordan ville den så lyde?
Hvilken læser, tror du forfatteren har set for sig?
Ville du anbefale bogen til din mand/ far/bedstefar? Eller til din kone/mor/bedstemor?
Ville du gerne ses læsende i bogen?

Find en bog
Der er mange bøger at vælge imellem på bibliotekernes hylder. Og på bibliotekernes litteratursite litteratursiden.dk, hvor du under ”læseklubben” kan lade dig inspirere af de mange bøger, der allerede har været debatteret
i andre læseklubber. Mange biblioteker har lavet lister med gode bøger og tips til læseklubber. Find dem ved at søge på www.google.dk og skriv: ”læsekreds bibliotek” eller ”læseklub bibliotek” eller ”læsetips bibliotek”.

On-line læsekredse
Litteratursiden.dk er bibliotekernes litteraturunivers med fokus på skønlitteraturen. Her findes anmeldelser og anbefalinger, inspiration til god læsning, litteraturanalyser og forfatterportrætter.
I læseklubben kan du deltage i debatten i en af de mange on-line læseklubber. På DR.dk finder du DR Læseklubber, der er et kæmpestort fællesskab for læseheste, hvor du kan være med til at diskutere bøger. Du kan gøre det hjemme fra sofaen eller på dit lokale bibliotek.

Mange biblioteker hjælper deres læsekredse med
At samle bøger sammen til læsekredsens medlemmer. Dog typisk ikke helt nye bøger, eller bøger, der er meget efterspurgte. Her kan du bruge bibliotekernes ebogs-tjeneste eReolen.dk.
At stille et lokale eller plads i biblioteket til rådighed.
Jævnligt at afholde bogcafé med vejledning og inspiration til bøger, I kan læse.
At hjælpe med at finde baggrundslitteratur, anmeldelser mm.
At formidle kontakt for interesserede til eksisterende læsekreds eller hjælp til at starte ny læsekreds.

Hvorfor læse litteratur?
Mange læser for at blive underholdt og for at udvide deres horisont. Forskning viser, at vi bliver bedre i stand til at forstå andres følelser og motiver, når vi læser god litteratur. At vi bliver mere empatiske og mere socialt velfungerende mennesker af at læse bøger. Med god litteratur menes skønlitteratur med litterær kvalitet, dvs.typisk den slags bøger, der vinder litteraturpriser. Forskningen peger på, at det netop skal være kompleks litteratur, hvor plot og persontegning kræver, at vi som læser bringer os selv i spil og investerer os selv i læsningen, der udvider vores sociale, personlige og samfundsmæssige univers. Læser vi triviallitteratur med fokus på enkelt plot og enkel persontegning, så skal vi tænke mindre og dermed er udbyttet ift. personlig udvikling mindre. Man kan groft sagt skelne mellem tre forskellige læsemåder: læsning som færdighed, læsning som oplevelse og læsning som erkendelse.
Ved at læse (skønlitterære) tekster udvider du dit ordforråd. Og udvikler evnen til at kunne udtrykke sig og sætte ord på sig selv, og hvem man er. Litteratur kan give os en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være menneske. Litteraturen viser ofte et ideal, som vi som læser kan spejle os i. Historien kan vægge genklang eller skabe forundring. Vække følelser og give rum til reflektion. God litteratur kan også være med til at skabe en historisk og kulturel identitet. Når vi læser alene, er der mulighed for selvrefleksion, men når vi taler om vores læseoplevelse med andre, kan vi i dialog få gavn af de andres refleksion. Måske skabes en yderligere perspektivering ved at høre andres overvejelser. At læse litteratur er både en afsondret oplevelse, hvor man alene forsvinder ind i et fiktivt eller faktuelt univers. Ved skønlitteratur lærer vi os selv bedre at kende som menneske ved identifikation med de fiktive personer.

Dialogisk læsning eller guidet fælleslæsning
Guidet fælles læsning er en læsemetode, der er kendt for at kunne kurere psykiske lidelser som depression og demens. Formålet er, at deltagerne spejler sig selv i teksten ved hjælp fra en gruppestyrer. Hele tiden forbindes det læste til deltagernes liv. Deltagerne samles i en læsekreds, læser en tekst højt, og herefter perspektiverer man til læsernes eller tilhørernes eget liv. Både højtlæsning og den efterfølgende debat styres af en læsegruppeleder, der hele tiden sørger for, at deltagerne byder ind med personlige erfaringer. Det betyder, at fokus er på deltagerne frem for på teksten, og at det læste (eller hørte ved oplæsning) mere er afsættet for dialog end dialogens fokus. På den måde bliver teksten katalysator for læserens erindringer. Litteraturens billeder kan altså genskabe erindringer hos læseren, der ellers er gået tabt.

Læseanbefalinger
Det vrimler med bøger. Alle egner sig i princippet til at blive debatteret i en læseklub. Nedenfor er et udpluk af nyere og ældre bøger med fokus på tematikker,
form eller type. Find også spændende bøger her:

Litteratursiden.dk
Litteratursiden er folkebibliotekernes website om litteratur. Sitet er for dig, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur og blande sig i den litterære debat. Her finder du on-line læseklubber, anmeldelser og anbefalinger, litterære temaer og forfatterportrætter.

eReolen.dk
eReolen er folkebibliotekernes ebogstjenste, hvor du kan låne et varieret udvalg af ebøger og netlydbøger. Ud over bøger til både børn og voksne, giver eReolen inspiration til gode læseoplevelser og samler både fagbøger og romaner i aktuelle temaer. Ud over eReolens danske bøger og netlydbøger, finder du på eReolen Global mange engelske e-bøger og netlydbøger.

Bogbidder.dk
Bogbidder.dk er folkebibliotekernes tilbud til dig, der gerne vil have inspiration til din læsning serveret på et sølvfad. Hver uge får du et link til det første kapitel af 3 bøger i din mail. Bøger, vi har valgt ud til dig. Bøger, som er oppe i tiden og som giver et indblik i, hvad der rører sig. Læs starten på bogen og find ud af, om du vil dykke dybere ned i universet.

Skrevet af bibliotekar Sanne Caft, for Biblioteksmedier as