Anne-Marie anbefaler

Mary Poppins

”Mary Poppins” handler om de to søskende Jane og Michael. De lever i 1900-tallets London i en familie med to fortravlede forældre, en kokkepige, en stuepige og en hurtigt skiftende barnepige. Forældrene er hver især optaget af kvindefrigørelsen og det betydningsfulde job i banken, og de har meget lidt tid til deres to børn, som svarer igen ved at drive deres barnepiger til vanvid. Den nye barnepige bliver Mary Poppins, som hurtigt bliver den bedste barnepige, de nogensinde har haft og med hendes hjælp kommer familien på rette spor igen.

Filmen er en spillefilm med indlagte tegnefilmssekvenser og medrivende sange, som kun Disney kan producere dem.

Jeg synes filmen er værd at se – Julie Andrews første optræden i en spillefilm og hendes smukke stemme, er noget man kan se og høre flere gange, og Dick van Dyke som gadekunstneren Bert er det perfekte match. Jeg har læst bøgerne, og selvom filmen ikke helt følger bøgernes handling, har Disneys version altid været populær hjemme hos mig og mine børn. En underholdende film, fyldt med skøre indfald og god musik, der fænger hos både børn og voksne. Se den med dine børn – eller med dig selvJ

Materialer