Børnebibliotekarens bedste nye bøger til læsetræning - juli

Det er rigtig vigtigt, at børn får en succesoplevelse, når de skal lære at læse.

Derfor får I her mine bud på gode letlæsningsbøger for børn, der er i gang med eller lige har knækket læsekoden.

 

Kirsten Ahlburg: Dy i hi, Lix 3
Når det bliver vinter går Dy i hi. Men til foråret begynder bierne at summe og Dy vågner op igen.

Jørn Jensen: Kalles farfar som tyr, Lix 9,5
Mon man kan klatre op ad muren, hvis man bliver bidt af en edderkop? Tjaa, da Kalles farfar blev bidt af en tyr, brølede han og åd naboens græs…

Lise J. Qvistgaard: Pigen med snogen, Lix 13
Amali er flygtet. Heksen tror, at Amali er pigen  med snogen, der som den eneste kan besejre hende. Men det kan da ikke passe? Amali kan ikke engang lide slanger!

Clara-Amalie Vorre-Grøntved: Sneprinsen, Lix 18
Ella er en gadetøs, der stjæler for at kunne spise og en dag redder hun også en sær dreng, der hedder Birk. Men er Birk i virkeligheden ond? Ella er i tvivl, men håber det ikke…

Materialer