Børnebibliotekarens bedste nye bøger - september

Det er både klogt og sundt at læse sammen, men det er jo også dejligt. Derfor får I her mine bud på de bedste nye bøger for de 0-6-årige.

Tanken er at jeg hver måned fremover viser jer de bedste blandt de bøger jeg er stødt på - så glæd jer til mange fantasiske højtlæsnings-stunder med jeres børn.

 

Sille tegner rødt for 1 - 3 år
Sille kan ikke tegne så fint som storesøster, og det er rigtig træls. Det kan være svært at være nummer to, et evigtgyldigt emne, men i denne historie ender det hele godt, fordi begge søstre er gode til at hjælpe hinanden.

Min pegebog - ting for 1 - 2 år
Dejlig lille bog, med fine billeder at snakke om.

Alvin Pang og hvad forældre laver, når du sover for 4 - 6 år De holder garanteret fest! Alvin og de andre tænker, at det i hvert fald må være noget spændende, når forældre så gerne vil have at deres børn skal tidligt i seng. Lidt udspionering giver Alvin ny viden! Sjov og overraskende bog for både børn og voksne, med gode billeder. Glæd jer især til lillesøsterens putte-scene...

Læsefif for sprogets skyld:
Når I læser og snakker sammen om det I læser, så hold laaange pauser, og vent på at barnet siger noget. Tæl til 18! Bevar øjenkonktakten eller fokus på bogen. Det er svært, men enormt effektivt.

 

Materialer