Børnebibliotekarens bedste nye bøger - september

Det er både klogt og sundt at læse sammen, men det er jo også dejligt. Derfor får I her mine bud på de bedste nye bøger for de 0-6-årige.

Tanken er at jeg hver måned fremover viser jer de bedste blandt de bøger jeg er stødt på - så glæd jer til mange fantasiske højtlæsnings-stunder med jeres børn.

Funkelgnister for 3-7 år
Vrøvle-leg med sproget så det slår gnister! Det er ikke alle ordene der giver mening, men det giver bestemt mening at lege med dem sammen.

100 første ord for 1-3 år
Et utal af spændende flapper og glade farver - en fest for alle sanser, så her er nok at snakke sammen om.

Alle tre får en lur for 3-5 år
Altså undtagen Ester, der er så træt at hun ikke kan sove. Og hvad gør man så?

Træhulen for 4-6 år
Gribende historie om to brødre der vokser fra hinanden - og finder sammen igen på en ny måde.

Materialer