Alt det jeg kan
Alt det jeg kan

Børnebibliotekarens bedste nye bøger - november

Det er både klogt og sundt at læse sammen, men det er jo også dejligt. Derfor får I her vores bud på de bedste nye bøger for de 0-6-årige.

Den store bog om superkræfter for 4 - 7 år
En rejse gennem de mange forskellige og fantastiske superkræfter en helt almindelig flok børn har, en bog med et dejligt fokus på at vi alle er gode til noget. Vi har alle en superkræft, hvad er din?

Min første bog om min dag for 0 - 3 år
Fine fotografier af børn og enkle ting fra hverdagen - tandbørsten, æblet, sengen, m.m. Også fin brede i køn og etnicitet, her kan alle spejle sig selv.
Læs også Min første bog om…
...alt det jeg kan
...kroppen
...lyde og mange flere!

Anker og kagekonkurrencen for 3 - 5 år
Det er ligesom om at far vil det der med at lave en voldsomt lækker og svær kage a la bagedysten lidt for meget. Her en virkelig sjov bog om at skrue ned for forventningspresset og bare hygge sig sammen.

Rod og Bjørne plukker bær for 3 - 5 år
Det er megasvært at vente og det er megasvært at dele. Og det er MEGA svært at vente på at dele! Heldigvis kan Rod og Bjørnes venskab overleve en vis portion egoisme, så længe de bare leger det væk bagefter. Lille griske rod er simpelthen for lækker!

Materialer