Børnebibliotekarens bedste nye bøger - maj

Det er både klogt og sundt at læse sammen, men det er jo også dejligt. Derfor får I her mine bud på de bedste nye bøger for de 0-6-årige.

Tanken er at jeg hver måned fremover viser jer de bedste blandt de bøger jeg er stødt på - så glæd jer til mange fantasiske højtlæsnings-stunder med jeres børn.

Det var ikke mig! sagde Robinhund for 3 - 6 år
Der går tit noget galt når Robinhund er godt i gang, og det er ikke rart altid at være den der får skylden - hvor er det dejligt når der er en af de store der tror på det, når man siger: ”Det var ikke mig!”.

Dig og alle de andre for 4 - 7 år
Smuk og tankevækkende billedfagbog om hvad mennesker egentlig er for nogen. Både tekst og billeder er fantastiske at dykke ned i sammen.

Hvor er fru Mariehøne? for 0 - 2 år
Med bløde filt-flapper og spejl, så selv de aller aller mindste kan være med og få en dejlig taktil og levende oplevelse ud af bogen :-)

Alle tre smider sutten for 2 - 4 år
Fjerde bog om venne-trioen, der denne gang smider sutten - altid en imponerende bedrift, især når man som Ester liiige skal lære at brugen den først.

Materialer