Børnebibliotekarens bedste nye bøger - maj

Det er både klogt og sundt at læse sammen, men det er jo også dejligt. Derfor får I her mine bud på de bedste nye bøger for de 0-6-årige.

Tanken er at jeg hver måned fremover viser jer de bedste blandt de bøger jeg er stødt på - så glæd jer til mange fantasiske højtlæsnings-stunder med jeres børn.

 

Den grufulde grumling for 3 - 5 år
Stor, farlig og altædende… De andre dyr ved alle lige hvordan han er, den grumling, også selvom de aldrig har mødt ham. Heldigvis har de kun ret i, at han kysser som en gal!

Babys første ord/Babys første dyr for 0 - 2 år
Lækre genkendelige billeder og så er bøgerne lavet af noget der ingenting vejer, så det ikke gør ondt når baby taber den i hovedet på sig selv. Smart.

Anna drømmer - få dit barn til at sove for 3 - 6 år
Dette er den grimmeste bog længe, MEN DEN VIRKER! (også på ereolen.dk)

Bandini & Kabat: Rejsen til de nye øjne for 5 - 7 år
Om eventyrlyst, selvværd og øjenåbnere - god rejse ud i det ukendte...

 

Materialer