Børnebibliotekarens bedste nye bøger - juni 2018
Børnebibliotekarens bedste nye bøger - juni 2018

Børnebibliotekarens bedste nye bøger - juni 2018

Det er både klogt og sundt at læse sammen, men det er jo også dejligt. Derfor får I her mine bud på de bedste nye bøger for de 0-6-årige.

Tanken er at jeg hver måned fremover viser jer de bedste blandt de bøger jeg er stødt på - så glæd jer til mange fantasiske højtlæsnings-stunder med jeres børn.

Heldigt, at vi findes!: 11 historier om Totterne for 4 - 8 år
Perfekt som den første kapitelbog - historierne om tvillingedrengenes fantasifulde eventyr er korte, fangende og sjove. Bogen blev ikke så mærkeligt et øjeblikkeligt hit hos mine egne to 5-årige.

Hvor er Hr. Hund? for 0 - 2 år
Flotte farver, fine dyr, flapper af filt og et spejl! Her er bogstaveligt talt masser at rive i for de mindste hjerner.

Lagkageulykken eller hvordan vi alligevel fik hest for 3 - 7 år
Man kan komme langt med lidt myre-magi, når ens stedmor forsurer alt omkring sig, og man mest af alt bare ønsker sig en sød hest. Om hvor dejligt børnelivet kan være, når de voksne forstår at prioritere
samvær frem for facade.

Træet for 3 - 6 år
En temmelig fjollet historie om hvad man kan gøre, hvis ens drage sætter sig fast i et træ. Det involverer blandt andet en hval, en brandbil og naboens hus, så forbered jer på at få voksen-logikken godt og grundigt udfordret!
PS: Det er så fantastisk at få voksen-logikken godt og grundigt udfordret, jeg anbefaler en daglig dosis.

Materialer