Børnebibliotekarens bedste nye bøger - juli

Det er både klogt og sundt at læse sammen, men det er jo også dejligt. Derfor får I her mine bud på de bedste nye bøger for de 0-6-årige.

Tanken er at jeg hver måned fremover viser jer de bedste blandt de bøger jeg er stødt på - så glæd jer til mange fantasiske højtlæsnings-stunder med jeres børn.

 

Den magiske hund for 4 - 6 år
En god historie, om en dreng og en magisk hund. Historien handler også om, at det er allerbedst bare at være sig selv, også selvom man er god til at være det, man tror andre allerbedst kan lide.
Nogle gange er det f.eks. godt nok at være en almindelig hund.

Kik-kik på dyrene for 2 - 4 år
Tegnet og fortalt af Sebastian på ca. 10 år, så det er ægte børnetanker det her.  Og det går lige ind, hos både store og små.

Ida er vred / Ida glæder sig for 2 - 4 år
Om de store følelser i de helt små børn: Både når Ida er SÅ vred, men også ked af det der, hvor ingen kan se det. Og når hun glæder sig så meget til at pakke gaven op, at det næsten ikke kan være i kroppen!
OBS: Tegner og forfatter Inger Tobiasen kan altid anbefales!

 

Materialer