Børnebibliotekarens bedste nye bøger - januar

Det er både klogt og sundt at læse sammen, men det er jo også dejligt. Derfor får I her mine bud på de bedste nye bøger for de 0-6-årige.

Tanken er at jeg hver måned fremover viser jer de bedste blandt de bøger jeg er stødt på - så glæd jer til mange fantasiske højtlæsnings-stunder med jeres børn.

Papegøjerne spang gok for 5 - 7 år
Meget mærkværdig bog, hvor ordene ikke rigtig giver mening, og så alligevel. Man kan næsten forstå hvad der står, men det er bare vrøvl. Det er sjovt! synes mig datter - og det giver alles fantasi frit spil med billederne, og sætter ører og hjerne på arbejde, mens de voksne kæmper med udtalen.

Tid til leg for 0 - 2 år
Tagfat-bog: Nem at gribe fat i og løbe rundt med - bøger kan også bruges til løbe-leg! Når bøger og deres historier bliver en naturlig og uhøjtidelig del af livet helt fra start, bliver barnet godt hjulpet ind i læsningens magiske verden.

Den lille bog om at sige det er min! for 2 - 4 år
Det er svært at dele, også selvom man egentlig har nok (og måske endda mere end rigeligt!) Her må Fætter Baby absolut ikke låne, men hvad så, når Fætter har noget, man selv gerne vil have fingre i?

Læsefif for sprogets skyld:
Kommentér, hvad barnet siger, spørg mindre. Vi overdænger tit børn med spørgsmål, også når vi læser sammen, og det kan hæmme mere end det gavner; når du kommenterer, med ord eller måske med et nik og et smil, giver du plads til barnet. Det giver barnet lyst til at fortsætte med at tale!

 

Materialer