Børnebibliotekarens bedste nye bøger - februar 2018

Læs sammen. Gør det fordi det er sjovt, noget man kan gøre sammen og for at lære noget nyt.

Det er dejligt at læse sammen, men nogle gange kan det også være svært at finde ud af, hvad man nu skal prøve. For at hjælpe jer godt i gang, kommer jeg hver måned med forslag til, hvilke af de nye børnebøger for de 0-6 årige, som jeg syntes, var bedst.


Enhjørningens magi for 4 - 8 år
Endelig en historie om en rigtig enhjørning! Ingen regnbuer og glimmer, men ægte magi, når bare man tror på sig selv og hjælper sine venner.

Den helt sande historie om, hvordan det allerbedste blev til for 3 - 7 år
Du troede måske, at du vidste hvordan chokolade, pizza og is blev opfundet, men tro om igen. Og læs den helt sande historie i stedet for.
Masser af fine billeder, noget af det allerbedste mad og lidt om at savne sin ven.

Idas løbecykel for 2 - 4 år
Det kan godt være svært, når man ikke er god til at køre på løbecyklen med det samme. Men hov! Måske var der noget andet man kunne, helt uden at vide det?
Om at øve sig og om hvor svært det er, ikke at kunne alt første gang man prøver.

Mimbo Jimbo siger godnat For 1 - 3 år
Mimbo Jimbo holder altid. Nu siger han godnat til sine venner og dem han leger med hver dag, inden han går i seng. Fin lille introduktion til Mimbo Jimbos univers for de mindste.

Materialer