Pølse vil ikke spise aftensmad
Pølse vil ikke spise aftensmad

Børnebibliotekarens bedste nye bøger - december

Det er både klogt og sundt at læse sammen, men det er jo også dejligt. Derfor får I her vores bud på de bedste nye bøger for de 0-6-årige.

Vilde tal for 2 - 3 år
Flot og fantasifuld bog, der umiddelbart ”bare” er en bog om de første tal. Men den gemmer på mange flere muligheder, f.eks. er den oplagt til snak om modsætninger, farver og jeres egne historier - for hvad er det egentlig der sker på billederne?

Arthur kan ikke finde sin bamse for 1 - 3 år
Effekter i massevis til at holde fast i de mindstes interesse, prøv f.eks. at give Arthur og bamsen dynen på sammen igen og igen og igen og igen…
Læs også:
Arthur vil have sin sut for 1 - 3 år
Arthur er bange for mørke for 1 - 3 år
Arthur går på potte for 1 - 3 år

Pølse vil ikke spise aftensmad for 4 - 6 år
Har I prøvet alt? Her er Bogen der redder de mindste fra at lide under manglende indtag af aftensmad. I bogen her er Fars metode nemlig lige så uortodoks som den er sjov OG virksom. God appetit!

En som Hedvig for 5 - 7 år
Otto vil gerne redde verden, men det er en stor opgave at klare alene. Så måske han kan starte med naboen og eneboeren Hedvig... En fin og tankevækkende historie om ansvar, fællesskab, ensomhed og hvad vi hver især kan gøre, for at gøre det hele bedre.
Til alle, store som små, der gerne vil det bedste, men ikke helt ved hvor de skal starte.

Bulders børnehave for 3 - 5 å
En fin ”sådan går min dag i børnehaven” for børn der snart skal starte i børnehave selv og såmen også for alle andre der går i børnehave, det er altid dejligt med en historie at spejle sig i. Sproget er helt nede på jorden, ofte som taget ud af munden på en i Bulders alder, så genkendeligheden er helt i top.

Og så lige et par af de gode gamle, I ikke må gå glip af:
Den hemmeligste bog & Bogen helt uden billeder (begge for 4 - 8 år) er lige præcis det: Bøger helt uden billeder. Til gengæld er de fulde af gakket sjov, for alt det der står, SKAL den voksne læse højt! Det er ikke altid for sarte nerver, men absolut sjovt for alle der er med.

Materialer