
Sommerbogen 2022
Vær med i Sommerbogen 2022
15.06.22
Vær med i årets store læseudfordring for dig på 6-15 år. Her kan du kan vinde bøger, være med i konkurrencen om at tømme en boghandel, skrive anmeldelser og løse skøre udfordringer.
D. 10. juni til 20. august løber årets store læseudfordring af stablen. Bag konkurrencen står De Danske Børnebiblioteker - og derfor selvfølgelig også Syddjurs Bibliotek!
Sådan er du med:
- Hent et udfordringsark på biblioteket
- Læs 3 bøger og løs 10 af læseudfordringerne på udfordringsarket
- Udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
- Aflever det udfyldte udfordringsark på biblioteket senest d. 20. august
- Nu er du med i lodtrækningen om lækre bogpræmier og at tømme en boghandel på 5 minutter.
Du kan finde masser af gode bøger på biblioteket til din ferie. Og vi hjælper dig gerne med at finde gode bøger til netop dig!
God læselyst!