Ventetid
Ventetid

Syddjursmesterskabet i Oplæsning 2016 - SiO 2016

Af Anonym (ikke efterprøvet)
18.05.16
9 deltagere fra 5. klasserne i Syddjurs Kommune læste højt i finalen d. 18. maj på Rosmus Skole. De var hver især finalist fra den indledende konkurrence på deres egen skole.

5. klasserne mødte op for at støtte deres klassekammerat og var også med til at gøre dagen ganske særlig. De lyttede opmærksomt, viftede med plakater og bannere, råbte deres support.

Der blev læst højt til den store guldmedalje, da de 9 elever fra 5. klasserne dystede. Først med oplæsning af en tekst, de selv havde valgt. Derefter med oplæsning af en ukendt tekst. Spændingen var stor til det sidste.

Mens dommerne voterede, var der boller, frugt og vand til alle.

Alle 9 finalister fik rosende ord med på vejen. De var alle dygtige og det var let at forstå, at de var gået videre fra skolernes egne konkurrencer.

Lokalavisen mødte også op.


Vinderen blev Amalie fra Rønde Skole.

Præmien var 1000 kr. til hele klassen. Det er spændende, hvad de vil bruge pengene til

Dommerpanelet
- Kirstine Bille. 1. viceborgmester
- Hans Nørregaard. Fra Nørregaards Teater
- Conny Radza. Kommunikationsmedarbejder ved Syddjurs Egnsteater og historiefortæller

VentetidDommerne

Præmieoverrækkelse

Denne gang var det 5. gang, der blev afholdt konkurrence i oplæsning i Syddjurs - som et samarbejde mellem Syddjurs Bibliotek og folkeskolerne i Syddjurs Kommune.