
Syddjursmesterskab i Oplæsning – SiO 2018
Først skulle hver af de 7 deltagere læse den tekst op, som de havde vundet med på deres egen skole. Derefter havde de lidt tid til at øve en ukendt tekst, som de så skulle læse op.
I pausen var der boller og frugt til alle. Og de 3 dommere blev sat på en hård prøve, da de skulle finde en samlet vinder af de 2 oplæsningsrunder. Heldigvis lykkedes det for dommerne at blive enige.
Inden vinderen af SiO 2018 blev afsløret, fik hver af de 7 deltagere bogen ”Jernprøven” af Holly Black. Det er 1. bind i serien ”Magisterium”.
Herefter havde dommerne flot ros til alle 7 oplæsere for deres fine oplæsning.
Salen var fyldt til bristepunktet med spænding, da det afsløredes, at vinderen var: Olivia fra Hornslet Skole.
Og så brød jublen løs blandt klassekammeraterne fra Hornslet Skole, da de var stolte over Olivia - og nok også fordi præmien var 1.000 kr. til klassekassen.
Dommerne:
Elisabeth Hübener. Syddjurs Egnsteater
Dorit Wium. Davs Klaus
Anne-Marie van de Weerd. Børnebibliotekar i Syddjurs Bibliotek
Sponsorer:
Rønde Boghandel
Djursland Savværk
Oplæsningskonkurrencen SiO (Syddjursmesterskab i Oplæsning) er et samarbejde mellem skolerne og folkebiblioteket.






