Sommerferieposer

Bestil en sommerferiepose med bøger og andre biblioteksmaterialer håndplukket til dig eller din familie og til netop din sommerferie.

Vi håndplukker og pakker bøger til dig, lige meget hvilken type ferie du skal holde. Måske har du brug for underholdning til familiens lange køre- eller flyvetur, måske har du brug for solide bøger til de mindste, der kan holde til at komme med en tur på stranden, måske har du brug for gode krimier til liggestolen eller letvægtsbøger til vandreturen. Det er dig, der bestemmer! Og vores formidlere vil gøre sig umage for at pakke den perfekte pose med gode læseoplevelser til dig og din familie. 

Vi pakker naturligvis også gerne lydbøger, musik, DVD’er mm. Bare skriv i kommentarfeltet, hvad I ønsker. 

Hvis du vil bestille en pose, så udfyld formularen herunder. Jo mere du skriver om jeres ønsker, familiesammensætning, ferieform osv., des lettere er det for os at ramme plet. Bestiller du til børn skal du huske at angive alder, så kan vi nemmere finde det rigtige til dine børn. 

Du kan bestille Sommerferieposer til afhentning på Biblioteket i Hornslet, BMA - Maltfabrikken i Ebeltoft, Kolind+, Biblioteket i Rønde og ved bogautomaterne i Lime og Pindstrup.

Når vi har biblioteksposen klar, kommer der besked på sms eller mail på, at en af bøgerne er klar til dig. Reserveringsnummeret som du får, er nummeret på din pose. 

Posen finder du ved de øvrige reserveringer på biblioteket. Du skal selv låne indholdet af posen ud.  

For at bestille en pose skal du være oprettet som låner på biblioteket. Hvis du ikke er det i forvejen, kan du oprette dig med Nem-ID her på hjemmesiden. 

Du er også velkommen til at ringe til biblioteket i den betjente tid og bestille en pose:  

Biblioteket i Hornslet: 87 53 56 70 
Biblioteket i Rønde: 87 53 51 60 
BMA-Maltfabrikken i Ebeltoft: 87 53 57 10 
Kolind+: 87 53 57 80 

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.