Fantasynovelle

Skriv en fantasynovelle – en konkurrence for børn og unge.

13.07.18
Har du en forfatter gemt i dig? Er du vild med fantasygenren? Så deltag i Herlufsholm Fantasy Bogmesses store landsdækkende novellekonkurrence!

Du skal være mellem 10 og 18 for at deltage i konkurrencen. Konkurrencen er inddelt i tre kategorier: 10-12 år, 13-15 år og 16-18 år.

Førstepræmien til hver kategori er en tur til Warner Bros Studio i London incl. rejsegavekort til fly. Vinderne får desuden udgivet deres noveller af Tellerup på Bibzone.dk samt en illustration af grafiker Danielle Finnster.

Kun din fantasi sætter grænser. Din novelle skal dog indeholde et element af magi, noget overnaturligt eller fabeldyr. Novellerne indsendes til Syddjurs Bibliotek, som står for at udvælge de bedste bidrag fra Syddjurs Kommune.

Send din novelle til konkurrencen til aw@syddjurs.dk. Sidste frist er fredag d. 14. september 2018 kl. 12.

Læs mere om novellekonkurrencen på http://www.fantasybogmesse.dk/

Tags