Skønlitteratur om vold mod børn
I november måned sætter landets biblioteker, DR og en lang række børneorganisationer fokus på vold mod børn. Omfanget af vold mod børn er større end de fleste tror. Mere end hver sjette barn i 8. klasse har oplevet fysisk vold på egen krop i hjemmet inden for det seneste år. Det vidner om, at vold mod børn er et tabuiseret emne i vores samfund. Det er derfor svært at forestille sig, hvordan virkeligheden udspiller sig for de børn, der lever med vold i hverdagen.
Skønlitteratur og kunst giver os mulighed for at diskutere de emner, der ellers er tabuiseret i vores kultur. Flere litterære værker skildrer vold fra et barns perspektiv, og på denne måde møder vi som læser de uoverskuelige konsekvenser, det kan have for børn at vokse op med vold. Vi har her fundet flere værker, der behandler det svære tema.
”Ondskaben” af Jan Guillou
I Jan Guillous selvbiografiske roman ”Ondskaben” er den 14-årige Erik Ponti omgivet af vold. Han får dagligt tæsk af sin stedfar hjemme, ligesom han selv uddeler tæsk i skolegården. Erik smides ud af skolen, og må starte på kostskole. Volden forsvinder dog ikke, for på kostskolen har de ældre elever magt til at tryne og ydmyge de yngre elever. Romanen skildrer voldens mange facetter, herunder vold som selvforsvar og afmagt, og også vold som hævn, og samtidig synes bogen at stille spørgsmål til, hvordan denne voldsspiral brydes.
”Folkets skønhed” af Merete Pryds Helle
”Folkets skønhed” er en slægtskrønike baseret på Merete Pryds Helles egen familiehistorie. I romanen møder vi Marie, der vokser op i 1930’erne på et husmandssted på Langeland. Her er børnene mange, men pengene få. Maries opvækst og hverdag er præget af vold, der spænder fra lussinger til grove seksuelle krænkelser og incest, og de sjældne stunder af familiær kærlighed eller ømhed opfattes nærmest som pinlige. Da Marie selv får børn, flytter volden med, da det for Marie synes vanskeligt at opdrage et barn uden lussinger.
”Færdig med Eddy Bellegueule” af Édouard Louis
I romanen ”Færdig med Eddy Bellegueule” af Édouard Louis er vold og svigt også allestedsnærværende. Eddy Bellegueul vokser op i et meget traditionsbundet og maskulint miljø i Frankrig, og der er derfor ingen forståelse for Eddy, der allerede som ganske ung oplever at være tiltrukket af drenge. Édouard Louis skriver så intenst, at vi mærker hans smerte, håbløshed, ydmygelser og ikke mindst skammen over at være anderledes. Det er Édouard Louis egen selvbiografiske historie om sin opvækst, som han skrev, da han kun var 21 år. Romanen skabte meget debat i Frankrig og er solgt i over 200.000 eksemplarer.
”Det bliver sagt” af Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensens roman ”Det bliver sagt” fra 2001 skabte stor debat. I bogen skildrer Ditlev Jensen de seksuelle overgreb, han var udsat for af ven af familien, fra da han kun var ni år gammel. Vi ser oplevelserne med det krænkede barns øjne, og da han som 12-årige fortæller sine forældre om overgrebene, vælger forældrene ikke at melde overgrebsmanden, i stedet forbliver de tavse. Tillidsbruddet er derved totalt. Romanen viser samtidig, hvordan et misbrug fuldstændig kan ødelægge muligheden for at få et normal voksenliv.
”Forbandet Yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky
I ”Forbandet Yngel” fortæller romanens hovedperson, Lisa, om sin rå og fattige barndom i Danmark. Lisa er del af en søskendeflok på fire, der alle har oplevet at blive slået af deres far, som samtidig vælger ikke at tage sig af dem, og i stedet må Lisa agere mor for sine søskende. Børn, der bliver for tidligt voksne, fordi deres forældre ikke magter deres ansvar, er derfor romanens centrale problematik, og det er dermed en roman, der i høj grad formår at tematiserer børns vilkår og rettigheder i Danmark.
”YAHYA HASSAN” af Yahya Hassan
Også poesien tilbyder et blik ind i voldsmiljøer. Yahya Hassans digtsamling ”Yahya Hassan” fra 2013 handler om Hassans opvækst med svigt, vold og kriminalitet i et ghettoområde i Aarhus. Digtene behandler et opgør med en voldelige far, og viser, hvor svært det er at slippe væk fra et voldsmiljø.
De fleste af de omtalte værker er selvbiografiske, hvor synsvinklen er placeret ved barnet. Forfatterne skildrer dermed hudløst ærligt deres egen opvækst i et voldeligt hjem eller i et miljø præget af vold og kriminalitet. At alle værker satte gang i en stor debat, siger noget om, hvor vigtige disse fortællinger er, og om hvordan netop litteraturen kan give et usædvanligt og reflekterende indblik i noget, som er så grufuldt.
Reserver værkerne i listen her nedenfor.
Oprindeligt skrevet af Gentofte Bibliotekerne.