Podcasts der fylder dine ører med god litteratur

Her er et forslag til dig, der gerne vil have mere tid til bøger, anmeldelser og litterære debatter.

Litterære podcasts er en hybrid mellem lydbøger, radioteater og radiodokumentar. Her bruges ofte musik, flere stemmer og lyde til at skabe et totalt lydunivers, ligesom der veksles mellem interviews, reportager og samtaler. Nogle gange er nye og gamle lydsekvenser sat sammen så de danner en ny, interessant fortælling.

Her er ti litterære podcasts til at stoppe i ørerne
Fyld litteratur ned i hverdagens små lommer: når du venter, vasker op, kører i bil m.v.  

Danske podcasts:

1. Politikens Bogfolk
Litteraturudsendelser med forfattere, kritikere og litterater. Her er kræs for bogmennesket.  Lyt til https://politikenbogfolk.podbean.com/

2. Pharaos cigarer, fra Radio 24/7
Så enkelt kan det gøres: Inden Karsten Pharao læser højt fra danske klassikere og verdenslitteraturen, tænder han cigaren, skænker sig en kop the og en lille cognac. Undervejs skal katte tit og ofte lukkes ud eller ind … suveræn hygge. Lyt til http://www.radio24syv.dk/programmer/pharaos-cigarer/

3. Kavalererne på Rungstedlund fra Third Ear
Gamle optagelser med digteren Thorkild Bjørnvig og professoren i Nordisk Litteratur, Aage Henriksen giver et meget stemningsfuldt portræt af Karen Blixen. Lyt til http://thirdear.dk/arkiv/kavalererne/

4. Robert og Thetanerne. – 3 afsnit fra Third Ear
En besynderlig dannelsesrejse om Robert og med mange lydbilleder der skaber nærvær og atmosfære. Er det virkelighed eller …? Hold godt øje med Third Ear. Lyt til http://thirdear.dk/arkiv/robert1/

5. Klassikere genfortalt fra DR
Otte forfattere genfortæller deres yndlingsroman Lyt til http://www.dr.dk/radio/drpodcast/serier/klassikere-genfortalt

Engelske podcasts:

6. The Moth
Personlige historier fortalt live af dem som har oplevet dem. Her er alle følelser i spil med forskellige temaer. Noget der ligner Radiofortællinger på P1. Lyt til https://themoth.org/podcast

7. Limetown
En blanding mellem Serial og X-files som to måneder efter første afsnit var nr. 1 podcast på Itunes. Lyt til http://www.limetownstories.com/

8. Wooden overcoast
Drama fra en lille fiktiv by i England om to konkurrende bedemænd og resten af det lille samfund. Lyt til http://www.woodenovercoats.com/

9. Alice isn’t dead
Podcasten er lavet som monologer sendt over radioen fra en lastbil. Stemmen tilhører en kvindelig lastbilchauffør der kører gennem USA på jagt efter den forsvundne Alice. Lyt til http://aliceisntdead.libsyn.com/

10. The Message
Denne sic-fi podcast er sammenlignet med Orson Wells radioprogram ”War of the worlds” fra 1938, der skabte panik og massehysteri. Lyt til http://themessagepodcast.com/

 

Oprindeligt skrevet af Køge Bibliotekerne.