Nedlukning forlænget til og med 20. april

I forlængelse af de forlængede, skærpede coronarestriktioner, er bibliotekerne i Syddjurs desværre fortsat lukkede til og med d. 20. april 2021.

Vi bestræber os på at svare på alle de spørgsmål, der opstår, og håber, at I vil være tålmodige med os. Vi opdaterer løbende her på siden.

Det Rullende Bibliotek kører ikke.

Bogautomaterne i Pindstrup, Lime, Rosmus og Ryomgård vil ikke kunne benyttes.

Hvad med de bøger, der har afleveringsfrist, imens I har lukket?

Du bliver ikke pålagt gebyr, selv om den oprindelige afleveringsdato overskrides - dette gælder også materialer fra biblioteker andre steder i landet. Vi opdaterer, når vi ved mere om, hvordan du kan aflevere materialer, når vi åbner igen.

Hvad med reservationer?

Du kan godt reservere materialer. Både her på hjemmesiden, i app'en og på bibliotek.dk. Når dine materialer er klar til afhenting, bliver du kontaktet af os.

Kan jeg booke lokaler?

Alle lokalebookinger aflyses til og med d. 20. april 2021. Du er velkommen til at forespørge på booking af lokaler efter d. 20. april - med forbehold for at nedlukningen forlænges.

Hvad med arrangementer?

Alle arrangementer til og med d. 5. april er aflyst eller bliver udskudt. Hold øje med vores hjemmeside. I tilfælde af aflysning refunderes købte billetter.

Hvordan finder jeg ud af, hvornår I åbner igen?

Vi informerer løbende på syddjursbibliotek.dk, i app'en Biblioteket og på vores facebookside Syddjurs Bibliotek.

Kan jeg aflevere?

Hvis du gerne vil aflevere dine lånte materialer, er det muligt tirsdag og torsdag mellem 16:00 og 18:00 på bibliotekerne i Hornslet, Kolind+, Rønde og BMA-Maltfabrikken i Ebeltoft (bort set fra skærtorsdag d. 1. april).

På Biblioteket i Hornslet og på BMA-Maltfabrikken i Ebeltoft kan du derudover også aflevere mellem 12:00 og 14:00 lørdag (bort set fra påske-lørdag d. 3. april).

Når du kommer med materialerne skal du bare gå ind, og så viser et skilt hvor du skal aflevere.

Vi sørger for at materialerne bliver skannet ind bagefter, så det er altså ikke dig selv, der skal aflevere på vores automater.

Det er ikke et krav, og du får heller ikke gebyrer hvis du ikke afleverer. Men hvis du vælger at aflevere, er det en god hjælp for os. Så har vi nemlig mulighed for at låne materialerne ud til andre igennem vores bibliotekspose-tilbud.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg løber tør for læsestof?

Husk, at du altid kan benytte det digitale bibliotek - bl.a. eReolen, RB Digital og Filmstriben, hvor du kan låne e-bøger, lydbøger, podcast, tidsskrifter og film hele døgnet.

Du kan også nu bestille en bogpose. Læs mere her.

Er du studerende, forsker eller underviser?

Hvis du har behov for materiale til undervisnings- eller forskningsbrug, kan du skrive til syddjursbibliotek@syddjurs.dk, så vil vi gøre hvad vi kan for at hjælpe.

Kan jeg kontakte mit bibliotek?

Du er altid velkommen til at kontakte os på mail - vi sidder dagligt klar til at svare. 

Du kan også ringe til os i tidsrummet 10:00 og 15:00 på de dage du normalt ville kunne få betjening.
Lørdag kan du ringe i tidsrummet 10:00-14:00 (Biblioteket i Hornslet og BMA Maltfabrikken i Ebeltoft) - Bort set fra påske-lørdag d. 3. april.

Biblioteket i Hornslet: 87 53 56 70

Biblioteket i Rønde: 87 53 51 60

BMA-Maltfabrikken i Ebeltoft: 87 53 57 10

Kolind+: 87 53 57 80

Du kan også komme benytte dig af Biblioteksvagten nederst i højre hjørne her på siden.

Mangler du batterier til høreapparater, kan de bestilles online her.

Har du spørgsmål til Borgerservice beder vi dig besøge kommunens hjemmeside her.