Maj måneds nominering til DR Romanprisen: Vivian
Maj måneds nominering til DR Romanprisen: Vivian

Maj måneds nominering til DR Romanprisen: Vivian

I går aftes snakkede DR Romanklubben om 'Vivian' af Christina Hesselholdt. Har du læst den?

Vivian Maier levede på overfladen en stilfærdig tilværelse som barnepige for velhavende familier i Chicago og New York. I sin fritid fotograferede hun gennem fyrre år tusindvis af folk på gaden. Kun ved en tilfældighed så hendes billeder dagens lys på en auktion, kort før hun døde.

Men hvem var denne Vivian, der i over fire årtier tog mere end 150.000 fotografier af fremmede? Christina Hesselholdt prøver at komme dette nærmere med sin biografiske roman VIVIAN, der følger Vivian gennem livet. 

VIVIAN har høstet mange gode anmeldelser siden udgivelsen:

"I sine øjeblikke, sætning for sætning, er Christina Hesselholdts nye roman Vivian helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark."– Information

"Det er nærmest skandaløst, at jeg er kommet så langt uden at eksaltere over, hvor skønt bogen er skrevet. Men det er den!" – Weekendavisen

Læs mere om Christina Hesselholdts på Forfatterweb.

Læs Litteratursidens anmeldelse af 'VIvian'.

Læs Litteratursidens analyse af 'Haabet'.

Tore Leifer i samtale med Christina Hesselholdt om Vivian på Kulturværftet i Helsingør:

 

DR Romanprisen

DR Romanprisen er en læserpris. Forløbet varer et halvt år, fra december til maj, hvor læsekredse på biblioteker i hele landet hver måned læser en af de seks nominerede romaner. Se mere om DR Romanklubben på Ishøj Bibliotek her.

Bogen er i samme måned til debat på Litteratursiden.dk, hvor læserne diskuterer den, og hvor du ligefrem kan være heldig også at støde på forfatterne. Tre romaner stemmes videre, og den endelige vinder findes af en jury, der også består af læsere.

Sidste års DR Romanpris gik til Ida Jessen for romanen ’En ny tid’. Heri møder vi fru Bagge, som lever et stille liv med sin mand, distriktslægen Vigand Bagge, på den jyske hede. Da hendes mand dør, viser det sig, at enden på en andens liv måske i virkeligheden er begyndelsen på hendes eget.

Oprindeligt skrevet af Ishøj Bibliotek.

Tags
Materialer