Har du kontakt til ukrainske børn?

Her finder I ideer og nyt om muligheder til understøttelse af de ukrainske børn.

Brug jeres bibliotek

På bibliotekerne i Syddjurs kan I finde plads, ro og leg – her kan I frit mellem kl. 6.00 og 22.00 bruge rummene, bøgerne og legetøjet, når I har lyst og behov. Her finder I også gratis wifi og PC’er. I bruger en voksens sundhedskort til at åbne døren, også selvom I ikke er oprettet som lånere. Alle er meget velkomne. Har I ikke et sundhedskort, kan I se hvornår dørene er åbne her https://syddjursbibliotek.dk/biblioteker

Bøger og sprogunderstøttelse

Der findes i Danmark et lille antal bøger for børn på ukrainsk til lån i forvejen. Disse er der dog meget stor rift om, og vil derfor kun kunne bestilles i begrænset omfang af de tålmodigste. Kontakter du os om bestilling af disse, skal vi gøre vores bedste.

Det Kgl. Bibliotek har netop meldt ud, at der er indkøbt 1000 bøger for børn på ukrainsk i et samarbejde med bl.a. Saxo. Planen er at disse bøger inden længe kan lånes af daginstitutioner og skoler som depot, detaljerne er dog ikke på plads. Når vi på biblioteket ved mere, opdaterer vi straks her.

Lige her og nu anbefaler vi varmt brugen af ordløse bøger og bøger med kun lidt tekst. De kan være udgangspunkt for fine samtaler og rare oplevelser med den gode historie i centrum.
Find ordløse bøger her og spørg også gerne jeres børnebibliotekar om inspiration.

Hos Maryfonden kan I finde en forældrerettet flyer på ukrainsk med 10 gode råd om højtlæsning frit tilgængeligt: Forældrefolder og 10 gode råd til forældre på ukrainsk - LæseLeg (laeseleg.dk)

På Ereolen Global kan I finde ukrainske bøger til flere aldre til digitalt hjemlån. Find bøgerne her og lån dem med jeres lånerkort. Søgeresultater - eReolen Global - OverDrive

Her er også en lille samling af bøger med paralleltekster på engelsk og ukrainsk Børn og teenagere - Søgeresultater for International Step by Step Association - eReolen Global - OverDrive

Se mere om hvordan I bruger Ereolen Global her (https://syddjursbibliotek.dk/e-materialer/ereolen-global) eller spørg os på biblioteket.

Vejle Bibliotekerne har lavet en samling af ukrainske børnebøger, der deles af forlag og litteraturprojekter, Find bøgerne her (Українські дитячі книжки скачати безкоштовно | Vejle Bibliotekerne)

En hyggelig vej til snak kunne også være denne dansk-ukrainske flip flapper.

Vi håber ovenstående kan være til hjælp og som altid, tag meget gerne fat I os på biblioteket.

Filer