Vejviser til Det første spadestik
Vejviser til Det første spadestik

Første spadestik til Den ny Maltfabrik blev taget i frostvejret

16.02.18
Fredag d. 9. februar tog borgmester Ole Bollesen og Dagmar Brendstrup, der er formand for fonden Den nye Maltfabrik, det første spadestik – med en gammel kornskovl af træ.

Det nye kulturhus i Ebeltoft kommer til at indeholde bibliotek, museum, egnsarkiv, mikrobryggeri, madsted, mødested og … Der bliver aktiviteter for alle aldre.

Til det første spadestik var der taler af Kristian Krog (direktør for Maltfabrikken), Ole Bollesen, Dagmar Brendstrup  og en talsmand for Realdania.

Der blev serveret maltpølser med ketchup og sennep – og pickles (hjemmelavet af ”Direktøren for det hele”: Kristian Krog). Og så var der kold øl og dejlig varm kaffe – og musik til underholdning.

Undervejs var der tid til at drømme om, hvad man gerne så, at der skulle ske på Den nye Maltfabrik. Man kunne så skrive sin drøm på et manillamærke og lægge ”sin drøm” i en glasvase med indgraveringen "Plads til dine drømme”. Vasen forsegles og åbnes først om 5 år. Så bliver det spændende at se, hvor mange drømme, der er gået i opfyldelse.

Den ny Maltfabrik forventes at kunne indvies midt i 2019.

Der er blevet samlet penge ind til Den nye Maltfabrik igennem en længere årrække. Finansieringen er kommet endeligt på plads ved et bevilget beløb fra Syddjurs Kommune og ved sponsorater fra bl.a. Realdania samt A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Velkomst og vejviser til Det første spadestik
Drømme for Den nye Maltfabrik
Materialer