"De kloge elefanter" blev godt bakket op af deres medrejsende klassekammerater

”De kloge elefanter” gik videre i Smart Parat Svar-konkurrencen

13.12.17
Der blev dystet i skoleelevernes paratviden, da elever fra 6. årgang på 4 folkeskoler i Syddjurs deltog i den årlige konkurrence arrangeret af børnebibliotekarerne fra Syddjurs Bibliotek.

Det foregik i Kolind+. Kis var quizmaster. Anne-Marie var dommer, tidtager og pointgiver. Pia var "Kategorina" og pointstyrer.

De 4 deltagende skoler: Ebeltoft Skole, Kolind Skole, Marienhoffskolen og Molsskolen stillede med 1 hold for hver 6. klasse. Der var i alt 7 hold. Hvert hold bestod af 5 udvalgte elever.

I den indledende runde skulle det enkelte hold svare på 3 spørgsmål i den kategori, de havde valgt. Holdene valgte på skift og kom flot igennem 4 kategorirunder. Der var mange rigtige svar. (Se alle kategorierne sidst i artiklen)

3 hold gik direkte videre i finalen ud fra deres points. Men vi tog en ekstra kategorirunde med de 2 hold, der delte fjerdepladsen for at få afgjort, hvilket hold, der skulle gå videre til finalen.

I finalen skiftedes de 4 hold til igen at vælge en kategori og besvare de 3 tilknyttede spørgsmål. Denne gang var spørgsmålene lidt sværere.

Det var imponerende, så meget holdene vidste. Publikum var meget entusiastiske og brød ud i vild jubel, når deres hold svarede rigtigt.

Vindere af hele konkurrencen blev Molsskolen, som stillede med holdet “De kloge elefanter”.

Præmien var en meget flot bog med svar på en masse spørgsmål og kæmpe-cookies fra Kalø Torvets Bageri til hele klassen. Holdet går videre til den regionale dyst i Randers d. 10. januar og skal have sin klasse med. Her deltager i alt 9 klasser fra regionen – et hold fra hver af de deltagende kommuner. Den regionale vinder går videre til den landsdækkende finale i Odense d. 7. februar.

 

Hvis du vil vide mere ...

Se mere på Smart Parat Svars hjemmeside: http://www.smartparatsvar.dk/

Der var 24 kategorier at vælge imellem og hver kategori kunne vælges 2 gange i den indledende runde. Og så skulle holdet besvare 3 kategorispørgsmål. I finalen kunne den enkelte kategori kun vælges én gang – og spørgsmålene var også lidt sværere.

Her er de 24 kategorier:
Andeby
Da du var lille
Danmarks historie
Danske byer
Disney
Eventyr
Filmatiserede bøger
Fodbold
Harry Potters univers
Julekalendere
Klassiske fortællinger
Kroppen og sygdomme
Lege og brætspil
London
Madglad
Med krone på hovedet
Minecraft
Monstre og mystiske væsener
Musik
Natur og teknik
Nordisk mytologi og vikinger
Ordsprog og talemåder
Traditioner
Youtubere

”De kloge elefanter” går videre til den regionale dyst i Randers d. 10. januar. Her deltager i alt 9 klasser fra regionen – et hold fra hver af de deltagende kommuner.

Den regionale vinder går videre til den landsdækkende finale i Odense d. 7. februar og skal dyste mod 7 andre hold.

"De kloge elefanter" blev godt bakket op af deres medrejsende klassekammerater

(Tak til Molsskolen, der venligt har stillet fotos og tekst fra skolens nyhedsbrev til rådighed. Jeg har brugt noget af teksten, omformuleret og tilføjet. Kis)