Bent Vinkler – udstilling og fernisering

08.02.19
Bent Vinkler har i årevis været kendt som én af de dygtigste pileflettere i Danmark. Han bor og arbejder på Djursland og har hele sit liv som et aktivt og undersøgende menneske arbejdet med og forfinet teknikker bag dette håndværk.

I marts måned 2019 står Rønde Kunstforening bag en udstilling med værker af Bent Vinkler på Rønde Bibliotek.

Rønde Kunstforening afholder fernisering på Rønde Bibliotek, mandag d. 4.marts kl. 18.45. Her vil kunstneren være til stede, og alle er velkomne.

Efter ferniseringen holder Rønde Kunstforening generalforsamling kl. 19.30. Her afholdes der traditionen tro udlodning af foreningens indkøbte kunstværker.

Materialer