Ekstern strategi

  • Åbent bibliotek. I Syddjurs Bibliotek arbejder vi målrettet med at forbedre og kvalificere vores formidling i det selvbetjente bibliotek. Hvad fortæller  vi når vi ikke er til stede, og hvad har vores brugere lyst til at høre mere om er nøgleomdrejningspunkterne for arbejdet. Vi håber I har lyst til at være med til dette arbejde.
  • Borgerservice. I Syddjurs Biblioteker hjælper vi dig gerne med de digitale løsninger til det offentlige Danmark. Vi gør det ikke for dig, vi gør det med dig.
  • Biblioteket rykker ud. I Syddjurs Bibliotek har vi fire fysiske biblioteker, men det er ikke bare her du kan møde os. Vi arbejder på at være til stede også i de områder hvor der ikke er bibliotekstilbud. Det kan være som aktiv deltager i lokale events, det kan være ved at placere arrangementer udenfor de fysiske biblioteker. Det kan være som et pop-up tilbud i den lokale brugs, vi kommer såmænd også gerne på besøg hos dig, hvis du kan samle en gruppe på 10, der gerne vil høre om alt fra litterære trends til hvordan man får NEMId til at virke.
  • I forbindelse med skolereformen i 2014, blev der åbnet op for nye måder at samarbejde med folkeskolerne. Det gør Syddjurs Bibliotek, og vi står gerne til rådighed for at udvikle nye samarbejder med skolerne.
  • Arrangementer og events. I Syddjurs Bibliotek efterstræber vi altid at levere kvalitetsarrangementer og forsøger i det hele taget både at efterleve og udfordre de ønsker der måtte være til fremtidige arrangementer. Så kontakt os gerne, hvis du vil lave et arrangement eller hvis du har en god ide.
  • Syddjurs Kultur. Syddjurs Bibliotek er en nøgleaktør i arbejdet med at realisere Syddjurs Kommunes kulturpolitik. Det gør vi sammen med en lang række andre kulturudbydere i kommunen. Derfor vil du ofte finde os under overskriften Syddjurs Kultur ude i ”marken” sammen med andre.
 
 
 
 
Intern strategi
  • Kompetenceudvikling til ”fremtidens biblioteksmedarbejder”. Rollen som biblioteksmedarbejder udvikler sig konstant og det vil den blive ved med også i Syddjurs Bibliotek. Det skal afspejles i de kompetencer vi kan tilbyde og det skal sikre, at vi konstant har et vågent øje på hvad der sker i biblioteksverdenen, når det gælder om at udvikle nye evner, tilgange til opgaven og fremfor alt sikre at det vi kan er tidssvarende og altid peger fremad.
  • Service. I Syddjurs Bibliotek arbejder vi med konstant at tilbyde en god service…. Opstil principper for service??
  • Involvering og inddragelse. I Syddjurs Bibliotek vil vi gerne involvere vore brugere både i arrangementer, udvikling og i det hele taget i vores opgaveløsning. Derfor spørger vi ofte om jeres mening, om hvordan I bruger os og i det hele taget hvad I forventer af et fremtidssikret og professionelt bibliotekstilbud.
  • Partnerskaber. I Syddjurs Bibliotek arbejder vi helst sammen med andre, det være kulturaktører, foreninger, enkeltpersoner eller noget helt andet. Det er et klart mål for os, at vi ikke står alene på plakaten eller afsenderadressen.
  • Materialer. I Syddjurs Bibliotek stiller vi både digitale og fysiske materialer til rådighed. Det er vores fornemste opgave, at det der står på hylderne lever op til det vores brugere efterspørger, mens vi samtidig forbeholder os retten til jævnligt at udfordre dem der kommer ind af døren, møder os på nettet. Vores materialetilbud skal være tidssvarende, indbydende og give læse-, lytte- og lurelyst. Og det skal give anledning til, at man har lyst til at komme tilbage igen og igen.
  • Smart drift. I Syddjurs Bibliotek går vi ofte vores drift og arbejdsgange efter i sømmene. Det gør vi for at sikre at det vi gør er effektivt, hænger sammen med de servicemål der findes i Syddjurs Kommune og understøtter den service vi i det hele taget ønsker at vores brugere skal møde, når de benytter Syddjurs Bibliotek. 

Syddjurs Bibliotek - syddjursbibliotek@syddjurs.dk