Haakon Rønnow Petersen
Haakon Rønnow Petersen

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 19:00
Pris
125 Kr
Lokalitet
Maltfabrikken / Støbesalen
Maltvej 8
8400 Ebeltoft
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

M8 præsenterer: Sådan får du din historie i avisen v/ Haakon Rønnow Petersen

26.08.21
Den sidste torsdag i måneden præsenterer medlemmer fra Maltfabrikkens arbejdsfællesskab, M8, et foredrag eller en workshop. Arrangementerne er åbne for alle og gratis for medlemmer af Kabelklubben.

Denne gang er det Haakon Rønnow Petersen, indehaver af ”Historiesnedkeren”, der gør dig klogere på, hvordan du får din historie i avisen:

Både virksomheder og foreninger har behov for at få omtale i pressen. Men hvordan får man lige skrevet en pressemeddelelse, så man får sin historie i avisen? På kurset lærer du de bagvedliggende journalistiske kneb, der får redaktionen til at bringe din historie.

Medbring: En idé til noget, du vil have avisomtale af (frivilligt)

Det er vigtigt at præsentere din historie for avisen, så redaktionen gerne vil bringe den. Det kræver, at du først og fremmest har styr på historiens vinkel, som tilmed skal være interessant for avisens læsere. På kurset tager vi udgangspunkt i vinklen og folder den ud til en hel historie, som avisen vil bringe.

Hvor læseværdig en historie er, afhænger i høj grad af sproget. De ord vi bruger, længden af dem, og hvor mange ord der er i hver sætning, er afgørende for, hvor nem en artikel ar at forstå.

Vi kommer også rundt om en artikels elementer, som består af overskrift, underrubrik, manchet, indledning, mellemrubrikker, fremhævede citater, faktabokse, fotos og billedtekster.

Arrangeret af M8 i samarbejde med BMA - Bibliotek, Museum, Arkiv.
Åbent for alle. Gratis for medlemmer af Kabelklubben.