Historietyven
Historietyven

Børnebibliotekarens bedste nye bøger - juni - for 0-6 år

Nye gode bøger og Åbent Bibliotek! Nu har alle igen adgang hele dagen på biblioteket – også børnene!

Alle er velkomne, døren lukkes op med en voksens sundhedskort (husk blot at alle over 15 år skal kunne forevise Corona-pas ved stikprøvekontrol).

Så tag gerne børnene med på biblioteket, der er igen frit slag til at gå på opdagelse i de mange gode bøger. Vedhæftet en lille håndfuld af de bedste af de nyeste for de 0-6-årige. For det er både klogt og sundt at læse sammen- og så er det også dejligt. Fortsat rigtig god læselyst

---

Otto vågner for 1 - 3 år
Baby Otto vågner og vækker på sin egen søde og hyggelige måde de andre i familien. Dejlig genkendelig historie med billeder der siger det hele.

Sådan tæmmer man en fætter for 4 - 7 år
Vild historie med tjubang på alle billederne, indtil både pigen og fætteren finder sammen og falder ned til sidst. Om at være så vild at det ikke er helt sjovt for de andre, men stadig være dejlig.

Min far har en hale for 3 - 5 år
Sød lille historie om at bruge tid sammen med sin far og gerne at ville være lige som ham.

Historietyven for 3 - 6 år
Vældig, vældig smuk og fin historie om glæden ved bøger - læs den højt og del din bogforelskelse med det henført lyttende og kiggende barn!

Materialer