Elsebeth Egholm
Elsebeth Egholm

Nyt program – med forbehold for ændringer

13.01.21
Ingen ved, hvad foråret bringer af restriktioner i forbindelse med Covid-19. Vi har dog alligevel et program klar til dig med spændende, anderledes, hyggelige og sjove arrangementer for store og små – i håb om, at det snart bliver muligt at afholde arrangementer igen.

Glæd dig blandt andet til at forfatterforedrag med Elsebeth Egholm, Stine Pilgaard og Kristian Bang Foss og inspirerende arrangementer om alt fra lokalhistorie til permakultur. Eller tag ungerne med til en formiddag om ”Superkryb” med Anders Kofoed, koncert med Sille og Palle, tegneworkshop og meget mere.

Se hele programmet HER eller under Det sker.

Vi tilpasser programmet løbende
Indtil videre er alle biblioteker lukket ned til og med d. 7. februar. Det betyder, at også alle arrangementer til og med d. 7. februar er aflyst. Skulle nedlukningen blive forlænget, vil de planlagte arrangementer i den pågældende periode naturligvis også blive aflyst eller flyttet til en anden dato.

Tilmeld dig gerne nu
Det betyder dog ikke, at du skal vente med at købe billetter eller tilmelde dig de arrangementer, som du kunne tænke dig at deltage i. Der vil nemlig være færre billetter til salg, end normalt for at vi kan overholde de til hver en tid gældende afstandskrav.

I tilfælde af aflysning
Hvis et arrangement bliver aflyst eller udskudt, vil du få direkte besked – husk blot at oplyse mailadresse og/eller mobilnummer, når du tilmelder dig/køber billet. I tilfælde af aflysning vil du automatisk også få refunderet din billet.

Mulighed for refundering af billetter
Hvis du alligevel ikke kan komme til et arrangement, som du har billet til, så kan du altid få refunderet din billet – helt indtil arrangementets start. Giv os gerne besked så hurtigt som muligt, så vi kan refundere billetten og så en anden eventuelt kan få mulighed for en plads. Skriv da til lilar@syddjurs.dk eller ring på 20167548.

Følg med
Vi opdaterer løbende hjemmesiden her, så du kan se, om et arrangement eventuelt skulle være aflyst eller udskudt.

Aktuelle programændringer (senest op dateret 14. januar kl. 12:43):

  • 19/1: ”Den spanske syge i en Covid-tid”: UDSKUDT – vi arbejder på at finde en ny dato
  • 19/1: "Den er jo gammel": AFLYST
  • 25/1 (Kolind), 26/1 (Rønde), 27/1 (Hornslet), 28/1 (Ebeltoft og Nimtofte): Godnat og sov godt: AFLYST
  • 26/1: Tirsdagshistorier: AFLYST
  • 26/1: Café - Samvær med fortælling og oplæsning: AFLYST
  • 27/1: Foredrag om Titstrup Flyveplads: AFLYST
  • 28/1: Babycafé torsdag: AFLYST
  • 28/1: Bullet Journal Workshop: AFLYST - vi undersøger mulighederne for en alternativ form.
  • 28/1: Foredrag med Anne Hjernøe: UDSKUDT til d. 8. april kl. 19.
  • 2/2: Fyraftensinspiratoion: AFLYST
  • 3/2: Nimtofte bys historie: UDSKUDT til d. 31. marts kl. 19.
  • 4/2: Historier til kaffen: AFLYST - vi undersøger muligheden for online-version.
  • 4/2: Babycafé: AFLYST

Vi følger retningslinjer og restriktioner
Når vi – forhåbentligt inden alt for længe – kan åbne bibliotekerne igen og afholde arrangementer, vil det naturligvis ske inden for de til den tid gældende retningslinjer og restriktioner.

Vi glæder os til at se dig!