Om

Som en del af Syddjurs Kommunes kulturpolitik er det nu muligt at afhente reserverede bøger og andre biblioteksmaterialer i Dagli’Brugsen i Lime. Her findes en bogautomat , som vil være tilgængelig på alle åbningsdage i Dagli’Brugsens åbningstid.

Der står også udvalgte biblioteksmaterialer til inspiration, lige til at låne med hjem. Du låner materialerne ved at bruge dit sygesikringsbevis på den opstillede automat. Du kan naturligvis også aflevere materialerne igen på automaten. 
Den eneste betingelse for at låne er, at du skal være oprettet som låner på Syddjurs Bibliotek.

Det kan du blive på to måder:

  • Mød personligt op på et af bibliotekerne i Syddjurs i den betjente åbningstid og medbringe dit sygesikringsbevis.
  • Her på hjemmesiden kan du oprette dig som låner ved hjælp af NemID

Der er forskellige muligheder for at låne:

  • Bestil bøger, film, spil, magasiner eller andre materialer her på Syddjurs Biblioteks hjemmeside. Når materialerne er klar til dig, bliver de pakket og sendt til Dagli´Brugsen.
  • Du kan også få personalet på biblioteket til at pakke et lille udvalg af en bestemt type materialer til dig: billedbøger, kogebøger, lydbøger, slægtsromaner eller noget helt andet.
    Ring på 87535670 eller send en mail på syddjursbibliotek@syddjurs.dk med dine ønsker. 
  • Du kan også stadig benytte dig af udvalget på bibliotekerne i Hornslet, Rønde, Kolind, Ebeltoft samt bogbussen. De materialer du låner der, kan naturligvis afleveres i Dagli’Brugsen i Lime.