Rejser du på ferie? Sæt dine reserveringer på pause

Det er ikke sjovt at misse den bog, man har ventet længe på. Derfor kan du sætte dine reserveringer på pause, så de ikke kommer til biblioteket i den periode, hvor du er på ferie.,

Af Dennis S.V. Kristensen

På "Min konto" her på hjemmesiden kan du indsætte en ferieperiode. Du bevarer din plads i reserveringskøen, og du får ikke tilsendt reserveringsbeskeder i din ferie

Det betyder, at hvis du står som nr. 1 til for eksempel en film eller en bog, der bliver afleveret i din ferie, vil materialet gå videre til nr. 2. Men du vil igen stå som nr. 1, når du er tilbage fra ferie.

Log dig ind på syddjursbibliotek.dk og klik på "Min konto". 

Vælg "Brugerprofil" i venstremenuen og indsæt ferieperioden under "Reserveringer på pause".

Husk at gemme!