Linda Lassen
Linda Lassen

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
75 Kr
Lokalitet
Glasmuseet Ebeltoft
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Ord om onsdagen / Forfatteraften med Linda Lassen

19.02.20
Mød forfatteren Linda Lassen, der fortæller om sin seneste roman, "Jens og Marie - en genforeningsroman", og den nationale kamp i årene efter nederlaget i 1864 og frem til 1920.

I 2020 markeres 100 året for genforeningen – dvs. for Nordslesvigs forening med Danmark. Flensborg kom som bekendt ikke med, og det er denne kamp og dette nederlag, der er omdrejningspunktet for Linda Lassens seneste roman Jens og Marie – en genforeningsroman (2019).

Linda Lassen har skrevet flere romaner, der kredser om grænselandets historie. Blandt andre Men sko må jeg ha (2014) om vandrelærerinden Henriette Gubi, der i slutningen af 1800-tallets deltog i den nationale kamp i Sønderjylland ved at undervise danske børn i dansk kultur, sprog og historie, så de ikke skulle glemme deres tilhørsforhold.

Hovedpersonen Marie Jessen i romanen Jens og Marie, kom fra den velstående Fibiger-familie i København. Hendes far kom sig aldrig over sorgen over tabet af Slesvig i 1864, og da han døde, besluttede Marie at tage til Sønderjylland for at knytte forbindelser med henblik på siden at arbejde for den sønderjyske sag. Især så hun frem til at mødes med den berømte Jens Jessen, der i 1882 var blevet redaktør på Flensborg Avis. Mødet blev en skuffelse. Marie skrev til sine søstre: “Han er en begavet og udmærket og dygtig mand, men med en uheldig fremtræden og et uimodståeligt komisk sprog”. Tre år efter blev de alligevel gift.

Denne aften kan du høre Linda Lassen fortælle om romanen Jens og Marie og kampen for et dansk Flensborg.

Jyllands-Postens littaraturanmelder har givet bogen 5 ud af 6 stjerner! Læs anmeldelsen HER

Arrangeret i samarbejde med Glasmuseet Ebeltoft med støtte fra Statens Kunstfond

Billetprisen er inklusiv et glas vin i pausen og adgang til museet fra kl. 18.15.